En støbekasse eller form behøver ikke være tung for at være robust. Med PUR og glasfiberbelægning kan man kombinere lav vægt med en stærk overflade – og samtidig gøre den daglige håndtering lettere.

Støbekasser bruges igen og igen i produktioner og på byggepladser. Derfor er det ikke kun selve formen, der er vigtig. Vægt, håndtering, holdbarhed og mulighed for genbrug har også betydning for, hvordan støbekassen fungerer i hverdagen.

Det var nogle af de forhold, der var i fokus, da vi udviklede støbeformen/kassen i PUR med glasfiberbelægning.

PUR støbekasse belagt med fiberglas til produktion
PUR støbekasse belagt med fiberglas til produktion
PUR støbekasse belagt med fiberglas til produktion

Hvorfor vælge PUR til en støbekasse?

Når man vælger materiale til en støbekasse, er det vigtigt at se på både styrke, vægt og den belastning, konstruktionen skal kunne håndtere.

PUR har en lav densitet og kan derfor bruges til at fremstille lette konstruktioner, samtidig med at materialet kan kombineres med en glasfiberbelægning for at opnå en robust overflade.

Det gør PUR interessant i løsninger, hvor støbekassen skal kunne håndteres og flyttes gentagne gange.

I den konkrete løsning blev materialevalget afgørende for konstruktionens lave vægt og dermed for den måde, støbekasserne kunne håndteres på.

Lav vægt kan gøre en forskel i arbejdsmiljøet

På en byggeplads er støbekassen ikke bare en del af selve støbningen. Den skal også flyttes, placeres, tømmes, rengøres og gøres klar til næste støbning.

Her kan en lavere vægt gøre den daglige håndtering lettere og samtidig mindske behovet for tungt løfteudstyr.

I den konkrete løsning betyder det, at støbekasserne kan håndteres uden mobilkran. Det giver en mere enkel arbejdsgang og kan samtidig reducere de ressourcer, der bruges på løfteudstyr og håndtering.

Hvor stor en fordel den lave vægt giver, afhænger dog af den samlede konstruktion. Størrelse, udformning og den belastning, støbekassen skal kunne håndtere, er alle faktorer, der skal tages højde for.

PUR kombineret med glasfiber

Lav vægt er kun interessant, hvis støbekassen samtidig kan holde til den måde, den bliver brugt på. Derfor er PUR-støbekassen forsynet med en glasfiberbelægning. Glasfiberen giver en robust overflade, der er velegnet til en støbekasse, som skal håndteres og anvendes gentagne gange. Samtidig er der en arbejdsmiljømæssig forskel sammenlignet med traditionelle trækasser.

Ved håndtering af træ kan splinter være en udfordring. En glasfiberbelagt overflade giver en anden type kontaktflade, hvor man undgår den problematik, der kan være forbundet med splinter fra træ.

Kontakt os hvis vi skal kigge nærmere på dit projekt

Læs andre relaterede nyheder

Lad os hjælpe jer videre

Hos os står vi klar til at finde den løsning, du har brug for. Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Så tag endelig fat i os – vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt os i dag
Billede