Genanvendt PUR – bæredygtig isolering med samme høje ydeevne
Dan-iso genanvender vores eget PUR-affald og skaber isoleringsløsninger med op til 45 % regenerat – uden at gå på kompromis med styrke, formstabilitet eller isoleringsværdi. Det giver jer en dokumenteret effektiv og bæredygtig løsning, som reducerer CO₂‑aftryk og materialespild i jeres projekter. Ideelt til industri, fjernvarme, procesanlæg og tekniske installationer.
Fordele ved at genanvende PUR:
- Reduceret miljøbelastning – op til 45 % genanvendt PUR fra vores egen produktion.
- Samme isoleringsværdi som nyt PUR, dokumenteret i interne test.
- Mindre affald i projekterne, da vi udnytter restmaterialer og overskudsskær.
- Stabile, formfaste komponenter, også ved lange driftsperioder og skiftende temperaturer.
- God totaløkonomi – kvaliteten svarer til traditionelt PUR, men med et grønnere aftryk.



Dan-isoRECY – isolering med genanvendt PUR
Vores interne proces omdanner fraskær og overskudsmaterialer fra PUR-produktionen til nye, formstøbte isoleringskomponenter. Resultatet er en bæredygtig løsning, der matcher traditionelt PUR i både isoleringsværdi, holdbarhed og materiale styrke.
Anbefalet til:
- Industrielle procesinstallationer
- Fjernvarmeledninger og energianlæg
- Byggeriets tekniske zoner
- Rørføringer med begrænset plads
- Projekter med bæredygtighedsmål eller LCA/CO₂‑krav
Fra affald til højtydende isolering
Hvordan genanvender vi PUR?
Vi genvinder og upcycler restmaterialer fra vores egen produktion og støber nye komponenter med op til 45 % regenerat. Denne metode er udviklet gennem en intensiv proces, hvor målet har været at reducere affald og skabe en løsning med samme isoleringsværdi som almindeligt formstøbt PUR.
Dokumenteret kvalitet
Tests viser, at isoleringsværdi og materialeegenskaber er fuldt på niveau med traditionelt PUR – også i produkter med høj grad af genbrug.
