Rørskåle
Specialfremstillede rørskåle fra Dan-iso, sikrer effektiv og pålidelig isolering af rør i industrien. Rørskålene anvendes med succes i mange år inden for fjernvarmesektoren, fødevare- og sundhedssektoren, den kemiske industri samt olie- og gasindustrien. Kort sagt – hvor der er behov for at temperaturbeskytte et medium, er Dan-iso’s rørskåle den ideelle løsning.
Produkter
Rørskåle til isolering i PUR og PIR
Rørskåle i PUR og PIR – effektiv isolering til alle behov
Dan‑iso tilbyder et komplet sortiment af rørskåle i PUR og PIR, der sikrer fremragende varmeisolering, høj styrke, stabilitet og lang levetid. De er ideelle til at energioptimere industrielle installationer.
Rørskålene produceres både i standardmål og skræddersyede størrelser – fra lige rørskåle til bøjninger og t‑stykker – hvilket giver en ensartet, professionel og holdbar løsning gennem hele rørsystemet.
PUR rørskåle
Kræver mindre tykkelse end traditionelle isoleringsmaterialer, absorberer ikke fugt og minimerer varmetab. Det gør dem særligt velegnede til fjernvarme, HVAC samt køle‑ og varmeinstallationer.
PIR rørskåle
En modificeret udgave af PUR, har en forbedret evne til at modstå høje temperaturer. Derfor er de ideelle i sikkerhedskritiske miljøer, hvor brandsikkerhed og stabilitet er afgørende.

Rørskåle mineraluld
Rørskåle med mineraluld fra Dan-isoMOULD HT er en førsteklasses løsning til isolering af rør med høje driftstemperaturer. Disse rørskåle med mineraluld er designet til at modstå ekstreme temperaturer og sikre optimal energieffektivitet. Produktet består af robuste PUR rørskåle kombineret med en fleksibel kerne af mineraluld, der giver fremragende varmeisolering og kondensforebyggelse.
Rørskåle til udendørs brug
Rørskåle til udendørs brug, nedbrydes ikke af UV-stråling fra solen ved udendørs rørføring – optager ikke fugt og rengøres nemt.
Holdbar isolering i udendørs miljøer
De UV-beskyttede rørskåle forhindrer nedbrydning og sikrer langvarig beskyttelse mod de skadelige virkninger af solens stråling. Den er optimal til applikationer som procesanlæg, varmepumper og andre systemer, der kræver holdbar isolering i udendørs miljøer. Vores UV-beskyttede rørskåle og samlinger er designet til at modstå ekstreme vejrforhold, hvilket sikrer optimal funktion og længere levetid af dine installationer uden behov for hyppig vedligeholdelse.
Fordele ved rørskåle i PUR
Fordelene ved rørskåle i PUR er mange. PUR optager ikke fugt, har lang holdbarhed, er vridningsfast, forhindrer varmetab og sikrer effektiv energianvendelse. PUR kan isolere i et langt tyndere lag end traditionelle isoleringstyper. Rørskåle af PUR er almindeligt anvendt i fjernvarmerør, HVAC-systemer, varmeinstallationer og rørledninger, der transporterer varme eller kolde væsker. PUR opretholder stabilt den ønskede temperatur, hvilket minimerer energiforbruget.
Industrielle applikationer
I industrielle applikationer holder PUR en god balance mellem termisk effektivitet og mekanisk styrke, hvilket gør dem ideelle til at modstå de krav, der stilles i krævende industrielle miljøer. PUR bidrager i øvrigt til at opretholde et stabilt klima, reducere energiforbrug og minimere driftsomkostninger i industrielle anlæg, hvilket gør dem til et effektivt valg for langtidsholdbare løsninger.
Fordele ved rørskåle i PIR
PIR (polyisocyanurat) rørskåle i skum er en modificeret version af PUR, hvor materialets kemiske sammensætning er ændret for at forbedre visse egenskaber. PIR rørskåle adskiller sig fra PUR ved at have en lavere brandbarhed og en højere modstandsevne overfor varme. Dette gør PIR rørskåle i skum til et bedre valg i situationer, hvor brandmodstand og temperaturkontrol er nødvendigt. PUR og PIR rørisolering anvendes begge i teknisk isolering, men PIR er oftere valgt til applikationer, hvor brandmodstand er et vigtigt krav.
Har du spørgsmål ?
Send os dine kontakt oplysninger så kontakter vi dig hurtigst muligt.

















